Fange på flugt fra Vestre Fængsel

Henrik Rothenbücher

181 uger siden

|

02/07/2021
Indland
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
En fange er flygtet fra Vestre Fængsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdag den 30. juni er en fange flygtet fra Vestre Fængsel i København, og vedkommende er stadigvæk på flugt. Det bekræfter Kriminalforsorgen overfor Ekstra Bladet.

“Kriminalforsorgen kan bekræfte, at en indsat er undveget fra Vestre Fængsel den 30. juni. Politiet søger pt. efter vedkommende. Kriminalforsorgen undersøger som altid sagen nærmere for at få afdækket omstændighederne ved undvigelsen,” lyder det fra Kriminalforsorgen til Ekstra Bladet.

Fangen har altså været på flugt de seneste to dage, og det er endnu ikke lykkedes politiet at få fanget vedkommende.

Til Ritzau bliver de oplyst, at der umiddelbart ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med flugten, hvor manden er undsluppet ved at gå gennem porten til fængslet.

Der meldes ikke noget, hvorvidt vedkommende der er stukket af fra fængslet skulle være farlig.