Erhvervsministeriet med ukrainsk hjælpende hånd: Så mange millioner får de tildelt

Nicolai H

23 timer siden

|

13/01/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er blevet fundet penge til en ukrainsk millionindsprøjtning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Siden Ruslands invasion af Ukraine er Danmark gået forrest, når det kommer til at støtte ukrainerne. Og nu yder Danmark en ny støtte, som skal være med til at styrke genopbygningen af Ukraine i fremtiden.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har nemlig besluttet at støtte projektet The European-Ukrainian Hub med 3 mio. kr. Projektet skal sikre, at ukrainske flygtninge får mulighed for at udvikle deres kompetencer, når de skal drive virksomhed og springe ud som iværksættere. Det forventes, at 700 ukrainske flygtninge vil deltage i projektet indtil midten af 2026.

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

”Det er stadig helt afgørende, at Danmark støtter Ukraine på alle tænkelige måder. Som land er vi gået forrest med den militære støtte. Men vi skal også huske at give støtte, som rækker langt ind i fremtiden. Støtte, som styrker Ukraines muligheder, når landet er ude af Putins kløer. Nu giver vi igen ukrainske flygtninge, som har en iværksætter i maven, en hjælpende hånd. Det kan de både bruge, mens de er her i Danmark, men det giver dem også kompetencer, de kan bruge til at styrke genopbygningen af Ukraine i fremtiden.”

Christian Motzfeldt, forperson for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, siger:

”Når der er krig i Europa, giver det utrolig god mening for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse at investere i projekter som The European-Ukrainian Hub, hvor endnu flere ukrainske flygtninge får en kortere vej hen mod selvforsørgelse, og hvor de får redskaber til at være med til at genopbygge et dynamisk erhvervsliv i Ukraine. Indtil videre har over 1.000 ukrainere deltaget i projektet, og nu kan vi arbejde videre med de gode erfaringer, når yderligere 700 ukrainere inviteres med ind i fællesskabet, hvor de kan få styrket deres kompetencer.”

Siden lanceringen af The European-Ukrainian Hub i 2023 har over 1000 ukrainske flygtninge deltaget i projektet. Knap halvdelen af deltagerne i projektet har angivet, at de forventer at starte virksomhed i enten Danmark eller Ukraine på baggrund af deltagelsen.