Er du kunde, bør du læse dette: Telenor udsender vigtig besked

Nicolai H

9 uger siden

|

14/10/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Telenor Danmark har udsendt en vigtig besked til samtlige kunder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis din indbakke er blevet bombarderet med mails, der angiveligt kommer fra Telenor og handler om problemer med din fakturering, så pas på.

Telenor Danmark har via. sikkerhedssitet Mit Digitale Selvforsvar udsendt en advarsel til alle deres kunder, fordi svindlere er på spil igen – og denne gang i form af falske faktura-mails.

De falske mails, som dukker op hos tilfældigt udvalgte modtagere, ligner til forveksling noget, der kunne være fra din teleudbyder.

Det er dog ikke farligt at modtage dem, så længe du holder fingrene væk fra linket. Klikker du på det, risikerer du at blive lokket ind i en fælde, hvor dine oplysninger kan blive stjålet, eller du bliver sendt til en side, der suger penge fra dig uden, at du ved det.

Telenors råd er simpelt: Slet mailen, og gør det hurtigt. Der er ingen grund til at dvæle ved den, for der er intet at hente.

Mailen er ren spam og forsøger blot at narre dig til at give personlige oplysninger eller føre dig til en takseret side.

Svindlernes taktik? De forsøger at få det til at se ud, som om der er problemer med din fakturering, hvilket naturligvis får mange til at klikke, fordi de vil sikre, at deres betalinger går glat igennem.

Men lad dig ikke narre – det er falsk alarm. Telenor har ingen problemer med faktureringen, og de ville aldrig bede dig om at afklare noget på denne måde.

Så hvis du ser en mystisk mail fra "Telenor" i din indbakke, så gør dig selv en tjeneste: tryk slet, og undgå at blive fanget i svindlernes net.

Du kan se et eksempel på de falske mails her:

Foto: Mit Digitale Selvforsvar