En sorgens dag: Amalienborg flager på halv

Nicolai H

3 dage siden

|

09/04/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dannebrog er på halv stang over Amalienborg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dannebrog hænger tungt over Amalienborg onsdag morgen.

I hele landet går flaget på halv stang for at markere en af de mest skelsættende datoer i nyere dansk historie: 9. april 1940.

Netop på dagen, 85 år senere, mindes danskerne det tidspunkt, hvor tyske tropper overskred grænsen i Sønderjylland og gjorde besættelsen af Danmark til en realitet.

På de sociale medier har Kongehuset delt en besked om markeringen, og på slotspladsen ved Amalienborg er flaget sænket i respekt for dagen, der for altid ændrede landets skæbne.

Tidligt om morgenen for 85 år siden – præcis klokken 04.15 – trængte tyske styrker ind i Danmark fra syd. Landsætninger og militære angreb fandt sted flere steder i landet kort tid efter. I København lød skudsalverne på selve Amalienborg Slotsplads, hvor danske gardere gik i ildkamp med de fremrykkende soldater.

Imens sad Kong Christian 10., kronprins Frederik, statsminister Thorvald Stauning og flere centrale ministre i hastemøde i Christian VIII’s Palæ. Kun godt halvanden time senere – klokken 6.00 – blev kampene officielt indstillet. Den beslutning blev meddelt fra selvsamme Amalienborg, underskrevet af konge og regering.

Som en del af markeringen stryges Dannebrog igen til tops klokken 12.00. Ikke som en fejring, men som et stille, værdigt nik til afslutningen på de fem års tyske besættelse, der sluttede i maj 1945.

Flere officielle bygninger, institutioner og private flagstænger landet over deltager i markeringen. Du kan se billedet fra Amalienborg her:

Ads by MGDK