EM-semifinale onsdag: Derfor kan DR-medarbejdere rejse til England

Julie Møller

180 uger siden

|

06/07/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com.
Foto: Shutterstock.com.
Det er ikke muligt for danske fodboldfans at rejse til England og opleve kampen på grund af de britiske indrejseregler. Men reglerne er anderledes for DR's ansatte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Skulle det være gået nogens næse forbi, så spiller herrelandsholdet EM-semifinale onsdag aften. Det er den største landskamp for herrelandsholdet i 29 år, der venter.

DR har dækket slutrunden med en fast base i EM-studiet i Fælledparken i København. Men onsdag bliver det skfitet ud med et studie på Wembley Stadium i London, hvor kampen mod England skal spilles. 

Det fortæller Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder, i en pressemeddelelse.

“Vi skal være tæt på begivenheden, og fortsat være med til at understøtte den fællesskabsfølelse, som landsholdet giver. Vi vil bringe den helt unikke semifinalestemning hjem til seerne, og det gør vi selvfølgelig bedst ved at sende derfra, hvor begivenheden finder sted,” lyder det fra Anders Kern Boje.

DR-værten Josefine Høgh få selskab af Brian Laudrup, Lars Jacobsen og Thomas Frank. Samtidig vil Tina Müller og Francis Dickoh tage plads på grønsværen.

DR skifter EM-studiet i Fælledparken i København ud med et studie på Wembley Stadium i London. Her vil DR-værten Josefine Høgh (billede) få selskab af Brian Laudrup, Lars Jacobsen og Thomas Frank. Samtidig vil Tina Müller og Francis Dickoh tage plads på grønsværen. Foto: Asger Ellekrog.

Derfor kan DR rejse til England

Der er uden tvivl danske fans, der er misundelig på, at DR får lov til at tage turen til London. Det er nemlig ikke muligt for danske fodboldfans at rejse til England og opleve kampen på grund af de britiske indrejseregler. Men da DR’s udsendte er omfattet af, at de skal arbejde i forbindelse med slutrunden, så kan de rejse til England, hvor de vil være i en meget stram coronaboble, oplyser DR.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix.

Kampen kan ses på DR 1 klokken 21.00.