Elon Musk i hårdt modangreb: Deler video af Mette Frederiksen

Nicolai H

3 timer siden

|

06/03/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tesla-rigmanden har et klart budskab til statsministeren.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Noget er ved at skifte i den transatlantiske relation. Det, der engang var et urokkeligt partnerskab mellem Europa og USA, synes at knage i fugerne.

Flere eksperter har advaret om, at vi ikke længere kan tage amerikansk opbakning for givet, og nye udmeldinger fra markante skikkelser har kun sat yderligere ild til diskussionen.

Torsdag morgen blev debatten bragt til et nyt niveau, da en opsigtsvækkende video af Mette Frederiksen begyndte at cirkulere på det sociale medie X.

Videoen viser den danske statsminister, der understreger sin støtte til Ukraine, og den har skabt røre i internationale kredse.

I første omgang blev klippet delt af profilen ‘Wall Street Mav’, som valgte at ledsage det med en særdeles kontroversiel besked: "Europæiske ledere er retarderede."

Senere fangede opslaget opmærksomheden fra en af verdens mest magtfulde personer: Trump-supporteren og Tesla-milliardæren Elon Musk.

"De vil have evighedskrig. Hvor mange flere forældre uden sønner? Hvor mange flere børn uden fædre?" skrev han, før han tilføjede:

"Ifølge deres logik slutter det aldrig."

Den amerikanske milliardær, som ofte bruger X som sin personlige talerstol, har med sin deling af videoen gjort det klart, at han ser på den europæiske tilgang til Ukraine med stor skepsis.

Musk, der har markeret sig som en af Donald Trumps tætteste allierede, har tidligere skabt overskrifter med sine kontroversielle udtalelser om geopolitik, men hans seneste udmelding understreger den voksende kløft mellem USA og Europa.

Spørgsmålet er nu, hvilken rolle Musk reelt spiller i den politiske samtale, og hvor stor en indflydelse hans stemme har på den amerikanske tilgang til Europa.

Du kan se Musks opslag her: