Ekspert slår alarm mod denne populære 'skattefinte' inden 1. januar 2024

Emil Martesen

60 uger siden

|

25/10/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Eksperten lægger ikke skjul på, at denne populære 'skattefinte' ikke er god for alle.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Boligmarkedet i Danmark er for øjeblikket travlt, da boligkøbere stræber efter at drage fordel af en skatterabat, inden den nye boligskattereform træder i kraft ved nytår. 

Men ifølge Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank, er det ikke en fornuftig beslutning for alle.

Det skriver B.T.

Fra den 1. januar 2024 vil danske boligejere blive pålagt en ny skattereform. 80 procent af boligejerne vil opleve en lettelse i deres skat, mens 20 procent vil se deres skatter stige. 

Dette gælder dog ikke for dem, der allerede ejer deres bolig inden nytår, da de vil nyde godt af en kontant skatterabat, så længe de har boligen.

Ejerlejligheder i de store byer vil især drage fordel af disse skatterabatter. Søren Kristensen påpeger, at der vil være stor forskel på at købe en bolig før og efter årsskiftet.

“Det lyder jo som en åbenlys god idé. Det vil det også være for nogle, men bestemt ikke for alle”, udtaler han ifølge B.T.

Cheføkonomen forklarer, at købsprisen inden nytår vil inkludere skatterabatten. Med andre ord kan skatterabatten ende med at blive en dyr fornøjelse for nogle boligkøbere, som altså kan komme til at betale for meget for boligen. 

For nogle vil det faktisk være mere fornuftigt at vente til efter nytår, acceptere en større skatteregning, opnå en lavere købspris og samtidig have et mindre boliglån.

Cheføkonomens råd

Om du skal vente til efter årsskiftet eller til senere afhænger af, hvor længe du planlægger at blive boende:

“Køber man en lejlighed i København for at studere og altså med en kort horisont, så er det med stor sandsynlighed en dårlig idé at jagte skatterabatten. Omvendt vil det ofte forholde sig modsat, hvis man køber for at blive boende i mange år”, forklarer cheføkonomen.