Efterårsferien er over os: Dansk dyrepark fejrer det med gratis entré

Kamille Isaksen

9 uger siden

|

17/10/2024
Indland
Foto: © Skandinavisk Dyrepark
Foto: © Skandinavisk Dyrepark
Hvis du mangler noget at lave i efterårsferien, kan denne dyrepark være et godt bud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efterårsferien er endelig over os, og det betyder tid til afslapning, hygge og kvalitetstid med familien.

For mange danskere er det en oplagt mulighed for at tage på opdagelse i nye eller velkendte attraktioner rundt om i landet.

Hvis du sidder og overvejer, hvad du skal bruge din ferie på, så kunne Skandinavisk Dyrepark på Djursland være et fremragende valg.

Med deres gratis entré for børn er det ikke kun en spændende, men også en budgetvenlig oplevelse for hele familien.

Skandinavisk Dyrepark, der ligger ved Kolind, har delt et opslag på Facebook, hvor de informerer om den gode nyhed.

"Oplev kæmpeedderkopper, vilde rovdyrfodringer, de uddøde dyrs gravplads - og selvfølgelig vores 5 frække brunbjørneunger, der bliver fodret med græskar hver dag", skriver de i opslaget.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: © Skandinavisk Dyrepark

Tilbuddet gælder kun børn i alderen 0-11 år og kun i efterårsferien d. 12. – 20. oktober 2024.

Det koster 199 kroner for voksne at komme ind, mens seniorer skal af med 179 kroner.

Præmie til de heldige

I opslaget på Facebook informerer dyreparken også om, at der er mulighed for at vinde en præmie.

"I Laden kan du også prøve "følekassen", og se om du kan gætte, hvem der er verdens farligste dyr... hvis du altså tør Hvis du gætter rigtigt, så venter der en præmie til dig i entréen."

Så hvis det lyder som noget for dig, er det bare med at komme ud i den friske luft og besøge dyreparken.

Nedenfor kan du se et program for hele efterårsferien:

Program:

12. oktober – 20. oktober

11:30: Ulvefodring

13:00: Havørnefodring*

14:30: Isbjørnefodring

15:30: Brunbjørnefodring

Du kan se hele opslaget fra Facebook her: