Efter stor debat: Det var Kongehusets eget ønske

Kamille Isaksen

48 uger siden

|

17/01/2024
Indland
Foto: Dennis Stenild, Kongehuset ©
Foto: Dennis Stenild, Kongehuset ©
Mange danskere havde en stærk holdning til, om det skulle være Mette Frederiksen eller dronningen selv, som skulle udråbe Danmarks nye konge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da kong Frederik skulle udråbes til konge den 14. januar, var der mange, som havde en holdning til, at det var den danske statsminister, Mette Frederiksen, som skulle udråbe ham. 

Der var nemlig flere, som mente, at det burde være dronning Margrethe, der skulle have påtaget sig opgaven grundet de specielle omstændigheder. 

Det, at statsministeren skal udråbe den nye konge eller dronning er en fast tradition i Danmark, og dronning Margrethe blev således udråbt af den daværende statsminister. 

På trods af de mange holdninger til dette, har det danske kongehus nu været ude og bekræfte deres støtte til, at det skulle være Mette Frederiksen, som udråb kong Frederik. 

Det skriver B.T, som har fået et skriftligt svar fra Statsministeriet. 

Statsministeriet har netop forklaret, at det er Kongehuset, der har arrangeret programmet for proklamationen i tæt samarbejde med ministeriet. "Det er fast tradition, at det er den siddende statsminister, der foretager proklamationen. Programmet, der viderefører den tradition, er tilrettelagt af Kongehuset i tæt dialog med Statsministeriet," lyder det fra Statsministeriet. Denne beslutning, som følger en langvarig tradition, er blevet mødt med både bifald og kritik.

Denne traditionelle rollefordeling understøttes af historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen, der siger: "Jeg kan heller ikke se, hvorfor Kongehuset ikke skulle ville fortsætte den tradition. Det er jo lang tradition, der hænger sammen med opfattelsen af det konstitutionelle monarki, hvor det politiske er skarpt adskilt fra Kongehuset." Hertil tilføjer han, at Kongen eller Dronning netop ikke må bestemme noget, og at det derfor passer fint, at det i et demokratisk land som Danmark er statsministeren, som får denne tjans.