Efter skuddrama på Amager: Børnehave holder børnene inden døre

Mathias Madsen

102 uger siden

|

04/01/2023
Indland
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
En mand er onsdag eftermiddag blevet skudddræbt af politiet, og hændelsen fandt sted meget nær en børnehave, som nu har taget konsekvensen af den voldsomme hændelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Under en politiaktion i et lejlighedskompleks i Moselgade på Amager har en politibetjent onsdag eftermiddag affyret skud mod en gerningsmand, som havde stukket en anden politibetjent med en kniv. 

Gerningsmanden er afgået ved døden, og den sårede politibetjent er indlagt på Rigshospitalet. Politiet har endnu ikke meldt ud om hans tilstand.

Du kan læse mere om selve hændelsen ved at trykke på artiklen herover. 

Skyderiet har dog ikke kun fået konsekvenser for gerningsmanden og politibetjentene, da der lige på den anden side af vejen ligger en børnhave ved navn Klyngen Børnegården. 

Selvom politiet ifølge TV2 har meldt ud, at de anser situationen som en "isoleret hændelse," har børnehaven taget sine forholdsregler, og alle børn i børnehaven har derfor været indenfor siden hændelsen. 

Og der bliver de resten af dagen, lyder det fra Ruben Habo, som er far til en fireårig pige, der går i børnehaven. 

Ifølge ham har forældrene til børn i børnehaven - herunder ham selv - modtaget en mail om politiaktionen fra børnehaven, og her fremgår det altså, at hændelsen er skyld i, at børnene bliver inden døre resten af dagen. 

Ikke bekymret

Selvom hændelsen naturligvis er alvorlig og har haft og får store konsekvenser for de involverede, så er det ikke noget, som Ruben Habo er bekymret for, vil få store konsekvenser for hans datter eller andre børn i børnehaven. 

Han kalder episoden "sørgelig," men har ellers udtalt følgende til TV2: "Det er jo nok begrænset, hvad hun har forstået. Men hun får nok en lidt anden fortælling om, hvad der er sket i dag."

Jens Møller, der er tidligere vicepolitiinspektør og drabschef ved Københavns Politi, har ligeledes beskrevet hændelsen som "dybt tragisk."

Han påpeger desuden, at det langt fra er hverdagskost i Danmark, at politiet forårsager nogens død. 

"Det er jo aldrig nogensinde et mål med en aktion, at nogen skal komme til skade," har han yderligere forklaret. 

Sagen efterforsker i øjeblikket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), hvilket er ren rutine, når nogen dør i politiets varetægt.

Politiets egne teknikere og andet mandskab er dog stadig talstærkt tilstede på adressen.