Efter prisstigninger: Danskerne dropper det

Mathias Nielsen

124 uger siden

|

03/08/2022
Indland
Foto: Henrik Pyndt Sørensen/Ritzau Scanpix
Foto: Henrik Pyndt Sørensen/Ritzau Scanpix
Prisstigninger har fået danskerne til at se sig om efter billigere alternativer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Inflationen er lige nu rigtig høj. Det betyder at indkøbskurven pludselig er væsentligt dyrere at fylde op. Når tingene stiger, så forsøger alle at spare hvor der spares kan.

En af de dagligvarer, som virkelig har oplevet en prisstigning, er kød. En pakke oksekød er i dag billig, hvis den koster 35 kroner. Sådan var det ikke for 1 år siden.

Traditionelle retter som frikadeller og hakkebøf er normalt helt essentielle på det danske middagsbord, men i de seneste måneder har danskerne set sig om efter billigere alternativer til det dyre kød.

»Opgjort i mængder er vores salg af svinekød og oksekød/kalvekød faldet omkring 10 procent i juni og juli sammenlignet med den tilsvarende periode i 2021,« lyder det fra analysechef i Coop Danmark, Lars Aarup ifølge Finans.

Coop Danmark har seks butikker under sig, herunder Fakta, Irma, Superbrugsen og Coop 365.

Coops butikker har i samme periode registreret en stigning i salget af fjerkræ, som nu er billigere end både svine- og oksekød.

Ifølge Lars Aarup kan det ikke præcis siges, hvorfor salget af okse- og svinekød er faldet. Dog mener han, at det er nærliggende at kigge mod inflationen og prisstigningerne på kødet for at finde svaret.

»På bundlinjen er det totale salg af kød faldet omkring 5 procent i løbet af sommeren. Det er et markant fald, som formentlig er en reaktion på de stigende priser. Kød er den varekategori, hvor vi har set de største fald i forbruget, siden inflationen for alvor begyndte at stige,« siger Lars Aarup.