Efter flere anmeldelser om en puma i Vejle: Politiet rykkede ud til anmeldelse om påkørt puma

Mathias Madsen

140 uger siden

|

19/04/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sydøstjyllands politi fik i weekenden en bizar anmeldelse, som de håbede kunne løse et stort mysterie.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I løbet af de sidste par uger har adskillige vidner uafhængigt af hinanden anmeldt til politiet, at de har set en puma i Vejle-området i den nordlige del af Sydjylland. 

'Pumaen' er angiveligt blevet set ni gange i området og er blandt andet set i Jelling, Vinding og Bredballe. 

Ét af vidnerne, som har set 'pumaen', er 74-årige Alex Lykke Nielsen, som så 'pumaen' passere en villavej i Vejle.

"Den var der. Jeg er ikke i tvivl," har han blandt andet udtalt. 

Du kan læse mere om de forskellige hændelser med 'puamen', som blev set første gang i 2019, ved at trykke her

Pumaer lever normalt kun i Syd- og Nordamerika, og det er derfor et stort mysterie, hvordan en puma skulle kunne befinde sig i Vejle-området i Danmark. 

Derfor var Sydøstjyllands Politi formentlig også lige dele overraskede og spændte, da de ifølge Vejle Amts Folkeblad lørdag formiddag omkring klokken 10:00 fik en anmeldelse om, at en død puma lå i vejkanten på Vandelvej mellem Vejle og Billund. 

Måske var det den berygtede 'Vejle-puma'?

Billisten som anmeldte det kørte selv videre, men politiet valgte at rykke ud til stedet, hvor de dog ikke fik svar på 'puma-mysteriet'. 

I stedet for en død puma fandt de nemlig et dødt rådyr i vejkanten. 

"Hvis den forveksling kan ske, så kan jeg godt forstå, at der kom nogle anmeldelser om pumaer for et par uger siden," har vicepolitiinspektør Mikkel Ross udtalt om episoden.