Efter DMI-varsel om farligt vejr startende i morgen: Disse danskere bør forlade deres huse

Emil Martesen

57 uger siden

|

18/10/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er ikke meget at skrive hjem om.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom der er lagt i kakkelovnen til endnu en fin efterårsdag onsdag, så viser vejret inden længe tænder.

Vejret ændrer karakter fra en hygge-onkel til en bidsk bjørn, som man skal holde afstand til. For torsdag, fredag og lørdag stiger både vind og vand i styrke og højde.

Og vejret bliver skam også fastlåst med et højtryk over Nordskandinavien og et område med lavere tryk vest og syd for Danmark. Det resulterer i en længere periode med kraftig blæst fra øst.

I løbet af torsdagen forventes øget vind, op til kulingstyrke, og fredag forventes vinden at nå hård kuling, i den sydlige del stedvis stormende kuling med vindstød af stormstyrke. Det er først i løbet af søndagen, at vinden forventes at aftage til under kulingstyrke.

Sådan lyder meldingen fra DMI.

Den kraftige østlige vind betyder, at der især i Østersøen, sydlige del af Lillebælt og den Sydøstsjællandske kyst vil blive presset en stor mængde vand ind på kysterne fra den Botniske Bugt.

Værdierne for vandstanden i løbet af fredag og lørdag er endnu usikre, men DMI varsler for områderne, hvis vandstanden forventes at overstige varslingsgrænser for de berørte områder. De seneste prognoser peger på, at vi flere steder i områderne når over varslingskriteriet.

Varslingskriterierne for de berørte områder overstiger 125cm over DVR. Udover de generelle varslingskriterier kan der lokalt være andre varslingskriterier. De berørte beredskaber og havne vil løbende blive underrettet.

Og det har nu fået sommerhusidyllien i Kolding til at blive sat på pause.

Det er ikke kun meteorologerne, der ringer med alarmklokkerne.

Det skriver DR.

Trekantområdets Brandvæsen tager situationen så alvorligt, at de nu opfordrer sommerhusejerne til at trække sig tilbage:

"Kør hjem, så I ikke er i området, og sørg for at sikre husene bedst muligt. Fjern værdier og løft ting op, så de ikke kan blive oversvømmet", lyder opfordringen fra beredskabschef Bo Gøgsig fra Trekantområdets Brandvæsen.