Dyrenes Beskyttelse om trist rekord: "Det er skammeligt"

Mathias Nielsen

156 uger siden

|

29/12/2021
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dyrenes Beskyttelse melder om en trist tendens.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange erhverv har oplevet stor vækst under coronapandemien.

Byggebranchen har haft mere travlt end nogensinde før, og byggematerialerne har fået et godt nøk op.

Mange familier har også forøget familien med en lille hundehvalp.

Man taler decideret om “coronahunde”.

Det har skabt meget høje priser og åbnet markedet yderligere op for såkaldte fabrikshunde fra østeuropæiske fabrikker, hvor hunde avles en masse.

Der tages ikke højde for sundhedsmæssige ting, så sygdomme avles ganske enkelt videre.

Derfor har mange fået en dårlig oplevelse kort tid efter at have hentet deres nye familiemedlem.

Det er dog ikke det eneste problem.

Mange har ikke fået trænet deres hund til at være alene hjemme, hvilket har sat pres på dyreinternaterne.

Derfor tager mange en alternativ metode i brug.

Dyrenes Beskyttelse melder i en pressemeddelelse om at rekordmange dumper deres hundehvalp tilfældige steder.

Flere end 600 henvendelser har man fået om såkaldte papkassedyr.

“Det er ganske enkelt skræmmende, at dyr efterlades til en uvis skæbne af deres ejere. Ikke sjældent er det rent held, at dyrene kan reddes, når de bliver fundet,” siger Jens Jokumsen.

Tendensen med dumpede hundehvalpe falder sammen med, at foreningens internater i år har fået mange henvendelser fra hvalpeejere, som alligevel ikke magter at være hundeejere og ønsker hjælp til at finde et nye hjem til deres hvalp.

Tidligere har det været et særsyn, at ejere indleverede hvalpe på under ét år.

Det kan undre, at hundeejere dumper deres hunde samtidig med, at priserne på hundehvalpe er høje.

En gennemgang af sagerne viser da også, at de dumpede hunde ofte er syge.

Det gjaldt for eksempel en seks uger gammel malteserhvalp, der en kold efterårsdag blev efterladt i en papkasse foran Vangede Dyreklinik.

Hvalpen kom til Roskilde Internat, men viste sig desværre ved nærmere undersøgelser at havde vand i hovedet i meget alvorlig grad.

Derfor måtte Lilly My, som hun var blevet navngivet, desværre aflives kort efter, at hun var blevet fundet.

“Det er skammeligt, at ejerne ikke vil tage ansvar for hundene, også når de viser tegn på sygdom,” siger Jens Jokumsen.