Dronning Margrethes fødselsdag: De kom forbi til frokost

Julie Møller

192 uger siden

|

16/04/2021
Indland
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset.
Dronningen fylder år i dag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

“Hendes Majestæt Dronningens 81-års fødselsdag den 16. april 2021 bliver igen i år markeret anderledes end normalt. Dronningen tilbringer dagen på Fredensborg Slot, hvor fødselsdagen fejres privat,” oplyser Kongehuset.

Sidste år var den store runde fødselsdagsfejring aflyst, og i år bliver dagen altså også fejret anderledes end normalt.

På grund af situationen med COVID-19 kommer dronningen og den kongelige familie ikke ud på balkonen under vagtskiftet på Amalienborg klokken 12.00 og vinker, som der ellers er tradition for i dag. 

I forbindelse med vagtskiftet klokken 12.00 trådte Majestæten dog ud på trappen på Fredensborg Slot og vinkede til de fremmødte. 

Forbi til frokost

Det var også her på Fredensborg Slot, at kronprinsparret kiggede forbi lidt før klokken 13 for at spise frokost.

Det skriver Billed Bladet.

Det var Kronprins Frederik, der sad bag rattet i bilen, mens prins Christian sad ved siden af. Bag i bilen sad kronprinsesse Mary, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.

Kronprinsfamiliens boarder collie, Grace, var også med i bilen, skriver ugebladet.

I anledning af dronningens fødselsdag er Den Kongelige Livgarde i rød gallauniform.

Du kan se billeder fra fødselsdagen herunder:

Foto: Keld Navntoft, Kongehuset.

 

Foto: Keld Navntoft, Kongehuset.

 

Foto: Keld Navntoft, Kongehuset.