Dronning Margrethe har taget en stor beslutning - og det er der én særlig grund til

Kamille Isaksen

3 dage siden

|

30/12/2024
Indland
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Dronningen er glad for sit valg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange danskere forbinder Fredensborg Slot med majestætiske omgivelser og royale traditioner.

For Dronning Margrethe har slottet dog altid været mere end blot en repræsentativ ramme – det har været et sted, hvor hun kunne finde ro og være sig selv.

Efter et liv med pendulfart mellem Fredensborg Slot og Amalienborg har dronning Margrethe truffet en beslutning, der for alvor markerer hendes overgang til livet som tidligere regent.

Fredensborg Slot bliver nu hendes faste base året rundt – en drøm, der har ulmet i hende i mange år.

Som regent krævede de officielle pligter i København, at hun tilbragte store dele af året i Christian 9.s Palæ på Amalienborg.

Men med abdiceringen tidligere på året, er kalenderen blevet lettere, og den frihed bruger dronningen nu på at slå rødder på sit foretrukne slot i Nordsjælland.

Dronningens drømmehjem

“Jeg elsker at bo heroppe. Fra grundloven blev ændret, og jeg vidste, jeg skulle følge efter min far, så kom det til at betyde endnu mere for mig. Fordi jeg i forvejen holdt så meget af det og tænkte, ‘Tænk, at jeg kan få lov til at bruge det her hus resten af mit liv’,” fortæller dronning Margrethe i DR-dokumentaren ‘Dronningens Slotte.’

Fredensborg Slot har i generationer været et åndehul for kongefamilien. Margrethes forældre, Frederik 9. og dronning Ingrid, indførte traditionen med at tilbringe forårs- og efterårsmånederne i de naturskønne omgivelser.

Dronning Ingrid igangsatte en omfattende restaurering af slottet, som Margrethe overtog ansvaret for ved sin tronbestigelse i 1972.

Dronningen har ofte fortalt, hvordan slottet giver hende en følelse af frihed og afslapning, som ingen andre steder kan.

Selvom Fredensborg fremover bliver hendes faste tilholdssted, holder Margrethe fast i de traditionsrige sommerophold på Gråsten Slot og Marselisborg i Aarhus.

Så når de varme måneder melder sig, kan danskerne stadig forvente at se deres tidligere regent nyde ferien i det sønderjyske eller blandt Aarhus’ grønne bakker.