Danmarks Radio fejrer i dag sit 100-års jubilæum.
Milliarder til public service
Det er præcis et århundrede siden, at statsradiofonien første gang gik i luften med en radiosending, og den dag i dag står DR som et af landets største og mest omfattende mediehuse.
Men hvad koster det egentlig at drive en public service-institution?
Ifølge DR’s seneste årsregnskab havde DR i 2023 samlede driftsudgifter på 3.797 millioner kroner.
Heraf gik hele 3.376 millioner kroner til programproduktion.
Det svarer til 89 procent af den samlede drift.
DR’s programudgifter dækker blandt andet nyheder, dokumentarer, debatprogrammer, underholdning, kultur, musik, drama og sport.
En særlig prioritet er dansk indhold.
Hele 94 procent af programbudgettet blev i 2023 brugt på danske produktioner, mens blot 6 procent gik til udenlandske visningsrettigheder.
Også platformene spiller en rolle i budgettet:
68 procent af programudgifterne gik til DRTV
26 procent til DR LYD
6 procent til dr.dk
De resterende 11 procent af DR’s samlede driftsudgifter gik til administration (108 mio. kr.), faste fællesomkostninger (231 mio. kr.) og anden virksomhed (83 mio. kr.).
Hvad betyder det for licensbetaleren?
Siden overgangen til skattefinansiering i 2022 betaler danskerne ikke længere en direkte licens. I stedet finansieres DR over skatten via finansloven.
I 2023 modtog DR cirka 3,7 milliarder kroner i mediestøtte.
Det svarer til omkring 635 kroner pr. indbygger.
DR’s public service-kontrakt med staten for 2022-2025 forpligter koncernen til at sikre bred og alsidig formidling på tværs af genrer og platforme.
Det gælder både nyheder, kultur, børneindhold og danske dramaer, men også nicheområder som kor- og orkestervirksomhed og undervisningsprogrammer.
På 100-årsdagen er der dermed både historisk vingesus og konkret indsigt i, hvad public service koster og hvordan pengene bliver brugt.
