Dommen er faldet: 19-årig mand frifundet for dobbeltdrab

Nicolai H

28 uger siden

|

03/06/2024
Indland
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Den 19-årige er blevet frifundet for dobbeltdrab samt drabsforsøg på en tredje person, der fandt sted i marts-2023.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 19-årig mand er blevet frikendt for anklagerne om dobbelt knivdrab, der fandt sted en aften i marts 2023 i Høje Taastrup.

Det skriver TV 2.

To unge mænd på 17 og 18 år mistede livet i angrebet. Retten i Glostrup afsagde mandag sin dom og konkluderede, at den 19-årige handlede i nødværge, da der var tale om vold mod ham.

Den unge mand stod også over for anklager om drabsforsøg mod en tredje mand, der blev stukket i benet under samme hændelse. Også her blev han frifundet, da retten vurderede, at hans handlinger var et resultat af nødværge efter at have været udsat for grov vold.

Gerningsmanden har hele tiden fastholdt, at knivstikkene skete som selvforsvar. Ifølge hans forklaring blev han overfaldet af fire mænd, herunder de to, der senere døde af deres skader.

De fire mænd er alle blevet kendt skyldige i grov vold mod den 19-årige kort før knivstikkeriet fandt sted, selvom de har nægtet sig skyldige.

Retten fandt det sandsynligt, at sammenstødet var et resultat af konflikter mellem to forskellige grupperinger i Høje Taastrup. Den frikendte har forklaret, at han bar en kniv på sig af frygt for at blive angrebet af de andre unge mænd.