DMI udsender kategori 1-varsel til store dele af landet: Voldsomt vejr på vej

Emil Martesen

11 uger siden

|

24/08/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI udsender en kategori 1-varsel til store dele af landet.

Dagens topnyheder

Det danske sommervejr har været en blandet landhandel, og denne weekend bliver ingen undtagelse.

Danskerne tog fredag hul på weekenden, og det blev en blæsende omgang, hvor et hidsigt lavtryk i den grad pustede sig op og sendte kraftige vinde indover Danmark, især i den vest og nordvestlige del af landet.

Men det stopper ikke her.

Som lørdagen skrider frem bevæger en frontzone sig indover Danmark vestfra, og det vil stedvis give kraftig regn og skybrud i den vestlige halvdel af landet.

Nord for en linje mellem Ringkøbing fjord og Mariager fjord kan der fra først på aftenen og frem til kl. 02:00, natten til søndag, stedvis forekomme kraftig regn og torden.

Det skriver DMI.

Flere prognoser antyder, at der stedvis vil kunne falde op mellem 25-35 mm i løbet af 6 timer, og dermed er kriteriet for kraftig regn opfyldt.

Syd for denne linje, i resten af Jylland og henover større dele af Fyn, er luften mere ustabil og regnen vil derfor her blive mere intens og kortvarigt få skybrudsligende karakter, ligesom der også vil kunne forekomme kraftige enkeltstående byger der kan give skybrud.

Derfor er der i dette område udsendt varsel om torden og skybrud, med op mellem 15 og 25 mm regn på blot 30 minutter. Varslet er gældende fra sent lørdag eftermiddag og frem til midnat.

Du kan se hvilke områder der bliver ramt herunder: