DMI udsender kategori 1-varsel: Her er voldsomt vejr på vej

Emil Martesen

12 uger siden

|

26/09/2024
Indland
Foto: Shutterstock
DMI udsender en kategori 1-varsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var en weekend med solen i højsædet.

Men som danskerne tog hul på den nye uge, så stemplede efterårsvejret for alvor ind.

Siden da har det kedelige efterårsvejr fået sit tag over Danmark, og det ser bestemt ikke ud til at lakke mod enden.

Et lavtryksområde befinder sig nemlig i skrivende stund over den sydlige del af De Britiske Øer, og inden længe melder den sin ankomst.

De tilhørende fronter vil de kommende dage give regn, byger og blæst til Danmark.

Det kedelige vejr starter allerede torsdag, hvor den første omgang regn allerede er trængt op over landet fra syd med en gedigen omgang regn; især den sydlige del af landet ser ud til at få en rigtig våd torsdag. 

I aften holder regnen så en pause i den sydlige del af landet, men i nattens løb svinger den næste front op over os med en del byger, der kan være kraftige og med torden.

Det skriver DMI.

Samtidig bliver det ret blæsende – i den sydlige og østlige del af landet op til kuling fra sydvest med risiko for kraftige vindstød, og i den nordlige del af landet op til hård vind fra nordøst.  

Når torsdagen synger på sidste vers og fredagen står for døren, så bliver det endnu en våd dag med regn og byger mange steder; bygerne kan være kraftige og med torden.

Også blæsten fortsætter; i den sydlige og østlige del af landet op til kuling fra sydøst med meget kraftige vindstød, og mod nord og nordvest op til hård vind fra nord og nordøst.

De massive regnmængder har fået DMI til at udsende et varsel om kraftigt regn til dele af landet.

Du kan se hvor varslen gælder, herunder: