DMI: Stort vejrskifte under opsejling

Henrik Rothenbücher

193 uger siden

|

10/03/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er med at nyde vejret i dag, for fra i morgen sker et større vejrskifte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du nyder, at det har været solrigt og vindstille de seneste par dage, så er det bare med at nyde dagen i dag. Det bliver nemlig den sidste i en længere periode, inden der kommer et større vejrskifte.

Således melder DMIs meteorolog, Anna Christiansson, at vi ud på eftermiddagen i dag vil mærke et større vejrskifte.

Allerede fra eftermiddag vil der komme regn og slud, og måske endda noget tøsne.

Derudover vil der fra i morgen begynde at passere et lavtryk ind over landet, der vil bringe både nedbør og kraftig blæst mod Danmark.

Denne blæst vil kunne have vindstød af stormstyrke

Heldigvis bliver det varmere

Hvis der er noget vi skal glæde os over i forbindelse med vejrskiftet, så er det, at temperaturen begynder at stige igen.

Allerede torsdag vil temperaturen kunne bevæge sig op i 9 grader, mens der om natten ventes helt op mod 5 graders varme.

Det kan dog føles køligere, da der kommer kraftig blæst, og så forventer DMI også, at der kan falde lidt sne.

Fredag bliver en overskyet dag med flere byger, men der er også mulighed for sol enkelte steder. Temperaturen ventes at ligge på mellem 4 og 8 grader.

Lørdag bliver en dag med lidt sol tidligt på dagen, men der ventes også byger med regn og slud. Temperaturen vil ligge på mellem 4 og 8 grader, mens temperaturen i løbet af natten vil ligge på mellem 0 og 4 grader.

Søndag kommer der først på dagen skyer med byger af regn og måske slud, men eller får vi lidt sol.

Vejrsituationen forbliver det samme, når vi tager hul på den kommende uge.