DMI: Stormende kuling på vej

Henrik Rothenbücher

263 uger siden

|

05/12/2019
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det har været en mild december indtil nu, men i løbet af de næste par dage begynder det at trække på.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi nærmer os den første weekend i december, og indtil videre har der ikke været de fjerneste spor af sne. Faktisk har vejret været virkelig mildt, da vi har haft masser af plusgrader og en hel del sol.

Temperaturen ligner slet ikke den, vi plejer at have på denne årstid, men det er der nok ikke nogen, der har noget imod.

I dag torsdag bliver der helt op mod 10 grader. Først på dagen bliver der stedvis lidt sol, og ellers vil der senere på dagen blive overskyet samt komme lidt regn. Det er dog primært i Jylland, at der vil falde regn.

Vejrudsigten resten af ugen

Fredag bliver der overskyet, og der vil til tider komme lidt regn. Temperaturen forventes igen at ligge i den lune ende, hvor der vil blive 10 grader. Der forventes at komme en hel del vind, og faktisk kan det blive helt op til stormende kuling. Vinden aftager dog igen, og efterlader os med nogle byger og 5 til 8 grader om natten.

Lørdag vil der være sol de fleste steder, men inden da forventes det, at der kommer en del lokale byger i landet. Temperaturen falder lidt ned til mellem 5 og 8 grader, og der vil blive ret blæsende. Nattetemperaturen ligger på mellem 1 til 5 grader.

Søndag starter dagen ud med overskyet og udbredt regn. I løbet af dagen klarer det dog op, men fortsat med regn. Der vil være en del vind i løbet af dagen, og temperaturen ligger på omkring de 8 grader.

I de første par dage i den kommende uge vil temperaturen falde en tand. Der forventes at være mellem 3 og 6 grader mandag og tirsdag, hvor der tirsdag muligvis kan komme sne.