DMI siger nej - men TV 2 Vejrets opdaterede vinterprognose viser hvid jul

Emil Martesen

53 uger siden

|

14/12/2023
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
TV 2 Vejrets opdaterede vinterprognose viser hvid jul.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Julen står for døren, og som juleaften nærmer sig, vokser spændingen omkring muligheden for en hvid jul i Danmark.

Og selvom det hører til sjældenhederne, at hele Danmark er dækket af sne juleaften – så har piben angiveligt fået en helt anden lyd.

Med kun ti dage tilbage til den store aften, begynder vejrprognoserne at tegne et mere klart billede af, hvad danskerne kan forvente. Ifølge de seneste prognoser fra både den amerikanske GFS og den europæiske ECMWF, ser det ud til, at koldere luft og snebyger er på vej mod Danmark, hvilket øger chancerne for en landsdækkende hvid jul.

Det løfter TV 2 Vejret sløret for.

For at opnå en officiel hvid jul skal der være mindst 0,5 centimeter sne i 90 procent af landet om eftermiddagen juleaftensdag.

Pr. 14. december vurderer TV 2 Vejrets hvidjulsbarometer, at der er 20 procent chance for, at danskerne vil opleve hvid jul.

Historisk set har Danmark oplevet flere hvide juleaftener, men det er en sjældenhed. De seneste landsdækkende hvide juleaftener var i 2009 og 2010, hvor hvidjulsbarometeret begge år stod på 100 procent. I 2022 var Danmark tæt på en landsdækkende hvid jul, da et større snevejr lillejuleaften gav et snedække i omkring 80 procent af landet.

Men alt tyder på, at vejrguderne i år vil det anderledes.

Vejrprognoserne for de kommende dage tyder på, at et større snevejr kan udvikle sig, hvilket vil øge sandsynligheden for en hvid jul. Men med vejret er intet sikkert, og prognoserne kan stadig ændre sig.