DMI overrasker med sne hele ugen - men nu tager TV 2 Vejret skridtet op

Emil Martesen

45 uger siden

|

05/02/2024
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Nu bliver ondt værre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Som vinterferien nærmer sig, står Danmark over for en uge med ekstremt vejr, der kan kulminere i en snestorm.

For selvom uge seks indledes med et kraftigt regnvejr, der forventes at bringe store mængder nedbør og potentielle oversvømmelser, især i områder, der tidligere har været ramt, så bliver ondt værre.

Vejret byder nemlig på mere end blot regn.

Allerede natten til tirsdag kan der falde sne i Nordjylland, og både onsdag og torsdag forventes lokale snebyger. Disse dage vil også byde på sol mellem bygerne, og let tøvejr, hvilket betyder, at sneen mange steder vil smelte igen. Dette skiftende vejr skaber en risiko for glatte veje, da der forventes let frost i de mørke timer.

Men det stopper ikke her.

Det skriver TV 2 Vejret.

Fredag, som er en stor rejsedag for mange, ser ud til at blive særligt udfordrende. Prognoserne, som de ser ud i skrivende stund, har i flere dage forudset store mængder sne til Danmark.

En front fra syd vil bringe udbredt sne og slud, og kraftig blæst fra øst øger risikoen for snefygning, hvilket kan medføre betydelige trafikale udfordringer.

Og selvom mange børn og barnlige sjæle måske vil glæde sig over vintervejret, er det vigtigt at være forberedt på potentielle udfordringer.

Prognoserne viser, at nedbøren primært vil falde som tøsne og slud, og derfor kommer der ikke snestorm med snefygningen. Men vejret kan ændre sig, og en snestorm kan ikke udelukkes.

Og for dem, der håber på sne og kælkeføre i hele uge syv, ser det desværre ikke så lovende ud. Den sne, der falder fredag og lørdag, vil sandsynligvis smelte igen, da varmen efterfølgende presser på fra syd.

Efter søndag vil trykket stige, og der kommer højtryk tæt på Danmark, hvilket giver bedre mulighed for solskin og en pause fra regnvejret. Om det bliver koldt eller varmt i uge syv er stadig usikkert, men der er en forøget chance for kulde og dermed måske også sne.