DMI opjusterer kategori 1-varsel: Her rammer voldsomt vejr

Emil Martesen

26 uger siden

|

27/06/2024
Indland
Foto: Shutterstock
DMI opjusterer deres kategori 1-varsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vejret har for alvor vist sig frem fra sin flotteste side med sommerlige tendenser de sidste dage.

Men som torsdagen skrider frem får piben en anden lyd.

Desværre ser det nemlig ud til, at det gode vejr ikke holder fast særlig længe, da DMI i går udsendte et kategori 1-varsel, som omfattede en stor del af det sydlige Jylland.

Men nu er der nyt.

Vejrtjenesten har nemlig lige opdateret og udvidet varslet, hvorfor flere danskere bør spidse ører.

Her rammer det voldsomme vejr

I dag mellem klokken 15 og 23 kan der i store dele af landet komme mange byger og stedvis skybrud.

Der kan flere steder falde mellem 25 og 35 mm på 6 timer, enkelte steder måske mere. Bygerne kan også være med torden og hagl, som kan give skybrud nogle steder.

Derudover er det værd at nævne, at der i forbindelse med bygerne kan der komme kraftige vindstød. Derfor er der sendt varsel, der i øvrigt beskrives som voldsomt vejr, som gælder flere steder i landet.

I bunden af artiklen kan du se, hvilke områder der rammes.

Ud på aftenen bevæger bygerne sig videre mod nordøst og svækkes lidt.

Derfor tyder det på, at der vil falde færre mm regn. Da der fortsat kan være bygeaktivitet er der risiko for skybrud, men det er mere usikkert.

Derfor er der sendt DMI-risiko for store dele af resten af landet med enkelte undtagelser, herunder Bornholm.

Det skyldes, at meget varm og fugtig luft trækker op over Danmark fra sydøst, samtidig med at en front nærmer sig landet fra vest. Det giver udbredt bygeaktivitet, der kan være kraftig.

Kriteriet for kraftig regn er mere end 24 mm på 6 timer, og for skybrud mere end 15 mm på 30 minutter.

Herunder kan du se, hvilket områder der rammes af hhv. varsel og risikomelding.