I går vendte vi for en kort stund tilbage til rigtig godt vejr. Det var skyfrit det meste af dagen, solen stod højt på himlen, og vi havde helt op mod 17 grader.
Desværre så sker der noget af en vejrændring fra i dag, hvor temperaturen falder med næsten 10 grader, og hvor der er risiko for regn- og sludbyger.
DMI skriver, at det vil blæse med frisk vind til kuling fra nordvest og vest, mens der ved Vestkysten kan komme op til hård kuling. Der vil komme nogen eller en del sol i dag, mens der senere forventes regn- eller sludbyger.
Temperaturen forventes ikke at stige over 8 grader, mens temperaturen i nat vil dykke under frysepunktet.
Vejrudsigten i denne uge
Tirsdag går vejret desværre ikke hen og bliver meget bedre. Temperaturen forventes kun at komme til at ligge på mellem 6 og 10 grader, og det vil blæse en del.
Onsdag begynder der at komme lidt mere varme i temperaturen, da vi får op til 13 grader. Vejret skulle blive tørt med en del sol, mens der også loves kraftige vindstød.
Torsdag bliver tørt og en overgang skyet, men ellers forventes en del sol de fleste steder. Temperaturen vil ligge mellem 10 og 15 grader.
Fredag bliver det igen tørt og solrigt, mens temperaturen vil ligge på mellem 8 og 13 grader. I løbet af natten forventes temperaturen at falde til -2 grader.
Lørdag bliver stort set identisk med fredag. Tørt og solrigt vejr med en temperaturer der ligger mellem 8 og 13 grader.
Søndag og mandag er endnu svært at spå om, men det forlyder sig på DMI, at temperaturen kommer til at stige.