Det er slet ikke til at finde ud af det danske vejr for tiden. I sidste uge var der flere steder i Danmark målt minusgrader, men i løbet af tirsdagen begyndte de dejlige varmegrader at komme igen.
Det betød, at vi fik op mod 15 grader i løbet af dagen i går, og når solen kiggede frem, hvilken den gjorde ofte, så føltes det endnu varmere.
Vi kan dog glæde os over, at der snart kommer endnu mere varme, og det bliver faktisk allerede i weekenden, hvor det lader til, at vi får op mod 18 grader. Og det kan faktisk nå at blive varmere endnu.
Inden vi kigger på weekendens vejr, tager vi dog et hurtig kig på i dag og torsdag.
I dag onsdag forventes det at blive mellem 12 og 15 grader. Der vil komme lokale byger og måske lidt tordenvejr, men ellers skulle der også være plads til noget sol ind imellem.
Der forventes skydække og byger hist og her i løbet af aftenen og natten, hvor der også vil være mellem 7 og 10 grader.
Torsdag får vi fortsat mellem 12 og 15 grader. Der vil være lidt eller nogen sol i løbet af dagen, men også byger en del steder i landet. Nattetemperaturen ligger på mellem 8 og 13 grader.
Varmt vejr i weekenden
Tager vi et kig på fredag, så er temperaturen allerede her begyndt at stige. Det forventes nemlig, at vi over hele landet kommer til at få 15 grader. Der vil dog være mest skyet og regn i løbet af dagen.
Lørdag holder temperaturen sig på de 15 grader, hvor vi igen vil få skiftevis mellem regn og sol, og det bygger op til den dejlige søndag, hvor der kan blive varmt.
Søndag ser det nemlig ud til lige nu, at vi får mellem 13 og 18 grader. Der vil dog være mest skyet og til tider regn. I løbet af natten forventes det også at temperaturen vil ligge på mellem 10 og 15 grader, så det bliver en lun nat.
I næste uge fortsætter den lune temperatur. Mandag vil der være op til 17 grader, mens DMI skriver, at tirsdag og onsdag vil være blæsende, men med ret uændrede temperaturer.
Læs også
Snabel a - Du kender det lille tegn @ rigtig godt fra hverdagen, når sender emails, men hvor kommer snabel a egentlig fra? Få historien bag snabel, der med garanti rummer både overraskende og sjove oplysninger, her.
Novelle genretræk - Noveller er en af de lettere genrer at beskæftige sig med – ikke mindst på grund af længden. Se, hvilke genretræk noveller rummer, og hvordan du analysere dem.
Perspektivering - En perspektivering er ofte en del af de større skriftlige opgaver, og den skrives, efter at du har færdiggjort konklusionen. Find ud af, hvad en perspektivering er, og hvordan du bedst skriver den her.