Mystisk forsvinden af tre børn: Sådan fandt politiet dem

Henrik Rothenbücher

267 uger siden

|

08/10/2019
112
Foto: Politi
Foto: Politi
Det var meget mystisk, da tre små børn i går forsvandt fra en skole i Randers. Samtlige medier efterlyste de små børn, mens politiet hurtigt var ude at lede med hunde. Heldigvis var børnene i god behold, og politiet løfter nu sløret for, hvordan de fandt dem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I går smed langt de fleste online medier det, de havde i hænderne, da politiet pludselig fortalt om en mystisk forsvinden af tre børn. De tre børn burde alle sammen have været i skole, men de forsvandt sporløst, og politiet var derfor hurtigt ude med en hundepatrulje for at lede efter dem.

Der var tale om to drenge på henholdsvis seks og otte år, mens en pige på 11 år også var forsvundet fra skolen. Det to drenge og pigen forsvandt dog på forskellige tidspunkter, og derfor virkede det mystisk, selvom politiet ikke mente, at der var sket en forbrydelse.

Du kan læse om hændelsen her

Nu har politiet i deres døgnrapport fortalt lidt mere om sagen, og her fortæller de også, hvordan det lykkedes dem at finde de tre små børn.

“Politiets hunde fik færten af børnene ved skolen og viste betjentene i den retning, som de var gået. Det ledte politiet mod et område nogle kilometer væk, hvor det viste sig, at et familiemedlem til et det ene barn boede,” fortæller politiet.

I går blev det meldt ud i medierne, at de tre børn var hos et familiemedlem til det ene barn, og mange undrede sig derfor over, at dette familiemedlem ikke havde kontaktet forældrene eller politiet.

Politiet fortæller dog, at familiemedlemmet ikke var hjemme, og derfor blev politiet ikke alarmeret.

“En patrulje søgte derfor mod familiemedlemmets hus, hvor de kunne høre lyden af nogle børn. Det viste sig at være de tre eftersøgte børn, som legede rundt i husets have. De var selv gået derhen, og da familiemedlemmet ikke var hjemme, havde ingen alarmeret politiet.” fortæller politiet.

Heldigvis var alle børnene i god behold, og de er nu tilbage hos deres bekymrede forældre.

Læs også

Baggrundsartikel - En baggrundsartikel er dybdegående og udredende og kommer godt rundt om et problem, et emne eller en nyhed. Baggrundsartikler kræver plads og kræver ofte meget research.

AM-bidrag står for arbejdsmarkedsbidrag, og er en skat på 8 %, der kommer oveni den almindelige skat. Det er så at sige en tillægsskat, der første gang figurerede på lønsedlerne i 1994.

Normalside - En normalside er et vidt begreb, og derfor kan det være lidt svært at finde ud af, hvad det dækker over. Her kan du se, hvad der regnes for at være det rigtige.