Av: Politiet sigter enormt antal bilister i razzia

Henrik Rothenbücher

272 uger siden

|

08/10/2019
112
Foto: Politi
Foto: Politi
I sidste uge holdt politiet et ekstra øje med personer, der kørte for hurtigt på de danske veje. Desværre blev de slemt overraskede, da de langede alt for mange sigtelser ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I starten af sidste uge meddelte politiet, at de ville være ude på vejene i en særlig målrettet indsats mod de folk, der kører for stærkt. På trods af at de kom med udmeldingen i god tid, og bragte den offentligt i langt de fleste medier, så hjalp det ikke det store.

Danskerne kørte alligevel med hovedet under armen, og politiet endte dermed med at stoppe et femcifret antal bilister, der kørte for hurtigt.

I alt langede politiet bøder ud til intet mindre end 10.000 personer, da de havde overtrådt hastighedsgrænsen. Det tal er alt for mange, lyder det fra politiassistent Christian Berthelsen i en pressemeddelelse fra Rgspolitiet.

“Flere end 10.000 sigtelser for at overskride hastighedsbegrænsningerne på en uge er rigtig mange. Når man tager et aktivt valg om at køre for hurtigt, tager man ligeledes et aktivt valg om at udsætte sig selv og andre for fare. Farten dræber og farten er et problem for trafiksikkerheden”, siger politiassistenten.

Hvis danskerne havde håbet på, at politiet i fremtiden ville være mindre fokuserede på at holde øje med danskernes hastigheder, så kan de godt tro om igen.

Christian Berthelsen fortæller, at der grundet de mange sigtelser, ikke kan være tvivl om, at politiet fortsat skal have meget opmærksomhed på forhøjet hastighed på de danske veje.

“Med så mange sigtelser kan der vist ikke være tvivl om, at dette område fortsat kræver politiets opmærksomhed. Når hastigheden sættes i vejret, øges både den strækning, som bilen kører inden føreren reagerer, og bilens bremselængde. Der er således en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne – og vi arbejder hver eneste dag, for at nedbringe antallet af disse,” fortæller han.

Sådan fordelte sigtelserne sig

Rigspolitiet har delt deres statistikker i forhold til de cirka 10.000 sigtelserne de foretog sig i løbet af sidste uge, og noget overraskende, kom mange af disse sigtelser i byerne.

2.700 blev sigtet for at køre for stærkt i byzoner, mens 1.300 blev sigtet for at overskride hastighederne på landeveje. 2.200 personer overskred den generelle hastighed på motorveje, mens 4.000 overskred hastigheden på veje, hvor hastigheden var midlertidigt nedsat på grund af vejarbejde.

Politiet skriver, at der fra 2012 til 2017 er dræbt 416 personer på vejene i trafikulykker.