Disse danskere skal passe på: DMI udsender kategori 1-varsel

Nicolai H

2 timer siden

|

30/04/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Pas på her fra morgenstunden af.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Bilister i store dele af Jylland og på Fyn bør være ekstra opmærksomme onsdag morgen, hvor tæt tåge kan påvirke trafikken i flere områder.

Danmarks Meteorologiske Institut har udsendt både varsel og risikomelding om kraftigt nedsat sigt, skriver B.T.

Særligt det sønderjyske er hårdt ramt. Her har DMI udsendt et egentligt varsel, der gælder flere steder i regionen.

"Kategori 1-varsel: DMI forventer tæt tåge mange steder med sigtbarhed under 100 meter," lyder det i meddelelsen fra instituttets hjemmeside.

Også midtjyske områder og store dele af Fyn er berørt. Her lyder vurderingen, at der kan opstå tætte tågebanker med betydelig nedsat sigt.

"Der er risiko for tæt tåge med sigtbarhed under 100 meter," fremgår det af DMI’s risikomelding.

Både varslet og risikomeldingen gælder frem til omkring klokken 08 onsdag morgen. Derefter forventer DMI, at sigtbarheden gradvist forbedres i takt med, at tågen letter.

Bilister rådes til at sænke hastigheden, tænde forlygterne og holde god afstand til forankørende, så længe tågen hænger tæt over vejene.

Ads by MGDK