DMI melder ud: Stort vejrskifte på vej

Emil Martesen

52 uger siden

|

24/12/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI løfter sløret for et stort vejrskifte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

’I’m dreaming of a white Christmas’ lyder det lige for tiden ret ofte i radioen – og det er tilsyneladende en følelse, som rigtigt mange danskere kan skrive under på. 

Og selvom det hører til sjældenhederne, at hele Danmark er dækket af sne juleaften – så bliver det heller ikke en realitet i år.

For julen står i dag for døren og der bliver ikke mange vinterlige tendenser at spore rundt i landet.

I stedet bliver det en grå og blæsende omgang.

Det skriver DMI.

Der er varmere vejr på vej, og chancen for en hvid jul kan definitivt aflyses.

Varmen presser sig på i løbet af juleaftensdag, hvor temperaturen stiger til mellem 6 og 10 grader, først i de sydvestlige egne. Først på dagen kan nedbøren i de nord- og østlige egne stedvis falde som slud eller tøsne, men altså ikke noget der kan give anledning til slædeføre for Rudolf. Det blæser også noget op, juleaften jævn til hård vind fra sydvest og vest, i den sydvestlige del op til kuling med vindstød op til stormende kuling.

Men det stopper ikke her.

Når der tages hul på 1. juledag, så bliver det først tørt og nogen sol, men i løbet af eftermiddagen skyet vestfra og sidst på dagen regn i de sydvestlige egne. Temperaturen ligger mellem 4 og 7 grader. Frisk vind til kuling fra vest, ved vestvendte kyster i den nordlige og østlige del af landet op til hård kuling eller stormende kuling med vindstød af stormstyrke. Vinden aftager langsomt i løbet af dagen og bliver efterhånden let til frisk, lokalt endnu hård, fra vest og sydvest. Om aftenen og natten overskyet og udbredt regn fra vest og sydvest, i Nordjylland måske en slud eller tøsne. Temperaturen daler til ned mellem 1 og 7 graders varme, koldest i Nordjylland. Let til frisk vind fra sydvest, som drejer til omkring vest, stedvis hård vind.

Og 2. juledag bliver en tro kopi af vejret 1. juledag.

Det bliver igen en grå omgang med en del regn i den sydøstlige del.

Men opklaringen breder sig fra nordvest med lidt eller nogen sol, men også byger, der kan være med hagl. Temperaturen bliver omkring 5 grader, og jævn til hård vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis kuling. Om aftenen og natten enkelte byger, der kan være vinterlige, ellers mest klart vejr. Temperaturen daler igen ned mellem frysepunktet og 5 graders varme, og vinden aftager og bliver svag til frisk fra vest, senere syd eller sydøst.