Jonas Vingegaard deler ud af privatlivet: Valget var uproblematisk

Emil Martesen

52 uger siden

|

23/12/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Jonas Vingegaard deler ud af privatlivet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Cykelstjernen Jonas Vingegaard ser frem til en velfortjent juleferie med masser af familiær hygge og ikke mindst kalorierig julemad.

Mens mange ser julen som en tid for gaver og samvær, er det for Vingegaard først og fremmest en lejlighed til at genopbygge sine kræfter og nyde lidt ekstra kalorier uden dårlig samvittighed.

"Jeg ser egentlig bare frem til at komme hjem til familien og spise noget dejligt fedt julemad. Og måske også noget chokolade", udtaler den danske cykelrytter med et stort smil på læben til Ekstra Bladet.

Selvom Vingegaard normalt følger en streng ernæringsplan for at opretholde sin topform, er julen en undtagelse. Holdets ernæringsekspert, Martijn Redegeld, opfordrer rytterne til at nyde julens lækkerier og mener, at de har fortjent en velfortjent pause fra det sædvanlige kostregime.

"Jeg ønsker virkelig, at alle ryttere skal tage hjem og spise fed julemad – det har de fortjent. Og så efter nytår bliver det hverdag igen", pointerer Redegeld.

Når det kommer til Vingegaards præferencer for julemaden, er valget klart:

"Jamen, det er and. Helt sikkert. Ikke flæskesteg. Det er and, det er traditionen", afslører den dobbelte Tour-vinder.

Mens Vingegaard ser frem til at genforenes med familien og nyde lækker julemad, har han stadig et stykke tid til at lade julesulet sætte ind, før han vender tilbage til konkurrence i sæsonen 2024. Den 22. februar venter etapeløbet O Gran Camiño, som han dominerede i 2023-udgaven.