DMI melder ud: Her ventes voldsom kulde og sne

Emil Martesen

95 uger siden

|

24/02/2023
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hvis du ikke allerede har fundet hue og handskerne frem, så bør du få det gjort inden længe.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom de fleste der har rullet gardinet fra i morges, har kunnet stifte bekendtskab med solen, der for alvor tittede frem i det meste landet, så ændrer vejret karakter lige om hjørnet. 

Og hvis du er blandt dem, som sne har en høj stjerne hos, så har du en del at se frem til. 

Fredag bevæger et lavtryk sig nemlig fra Skagerrak mod sydøst ned gennem Kattegat, for til sidst at ende over Østeuropa. De tilhørende fronter giver regn til Danmark, men efterhånden som lavtrykket bevæger sig mod øst trækker koldere luft ned over landet. 

Og i nat kommer skal danskerne byde velkommen til et regulært snevejr til Bornholm med op omkring 5 cm fin nysne. Til resten af landet mere klart vejr, dog med stedvise snebyger. Og temperaturen dykker selvsagt til et godt stykke under frysepunktet. 

Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

Og lørdag bliver ingen undtagelse. 

Her er lavtrykket nemlig forsvundet mod sydøst og et højtryk bygger op nord for de Britiske Øer. I sådan en vejrsituation kommer Danmark til at ligge i en relativ kraftig nordlig strømning af kold luft. Der kommer sol, men også snebyger. Dagtemperaturerne kommer kun lige op omkring frysepunktet, og natten til søndag bliver med en god håndfuld frostgrader mange steder. 

Søndag fortsætter vejret i det kølige hjørne, men det ser ud til at holde tørt, og der er god mulighed for sol, således at dagtemperaturerne holdes over frysepunktet. Vinden aftager og vandstanden dykker mod det normale. 

I næste uge bliver højtrykket nord for de britiske øer liggende, og det giver stabilt vejr med få skyer. Solen sender dagtemperaturerne op omkring 5 graders varme. Omvendt vil manglen på skyer give udbredt nattefrost, fordi der så ikke er noget, der forhindrer varmen i at forsvinde ud i verdensrummet.