DMI melder ud: Her bliver det koldt

Jesper Bengtson

81 uger siden

|

28/05/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er meget få dage til det officielt er sommer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Pinsen er skudt i gang, og den er startet som lyn og torden.

Aalborg Karneval er nu afviklet, mens Jelling Musikfestival er i fuld gang, og sommerhusene er fyldt op landet over.

Lyn og torden skal dog ikke læses helt bogstaveligt, da vejret hverken har budt på det ene eller det andet. 

I dag, pinsedag, ligger en svag koldfront her til morgen i et bånd fra Sydsverige mod sydvest hen over Sjælland og Fyn til den sydlige del af Jylland. 

Sådan skriver DMI.

Koldfronten bringer skyer med sig, men det vil stadig være tørvejr, hvorfor de, der ønsker sig regn, igen må kigge længere ud i horisonten.

I løbet af dagen bevæger koldfronten sig længere mod sydøst, hvor den også langsomt vil aftage, hvorfor dagens vejrbuffet bliver en blandet landhandel med skyer og sol.

Landet over kan man se sig fri for voldsomme vindstød, da vinden vil være svag til jævn i landets fleste egne. 

Dog er nordvestjyderne ikke helt fritaget for noget frisk til hård vind.

Temperaturerne vil i dag, søndag befinde sig mellem 13 og 18 grader, hvor det vil være køligst ved de kyster, der i dag har pålandsvind.

Lokalt kan temperaturen godt snige sig op på 20 grader, men sammenlignet med gårsdagens vejr, kan man vist roligt sige, at pinsen ikke har bragt bedre vejr med sig.

Natten vil både være skyfri og rolig i henhold til vind, men temperaturerne vil nærme sig frysepunktet lokalt, hvor der kan opleves temperaturer helt ned til 2 grader.

Jelling Musikfestivals gæster får trods alt en lidt varmere oplevelse, da temperaturen de fleste steder, inklusiv Jelling, vil befinde sig mellem 5 og 10 grader i nattetimerne.