DMI melder ud: Først to dage med blæst - og så rammer kulden for alvor

Kamille Isaksen

56 uger siden

|

23/11/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Torsdag og fredag bliver to dage fyldt med blæsevejr.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Torsdagen byder på både regn, 10 graders varme og masser af blæst.

Vinden bliver frisk til hård inde over land, men ude ved kysterne får vi en stiv til hård kuling med vindstød, der ved Vesterhavet og Bornholm kan komme op på stormstyrke.

Sådan lyder det fra meteorolog ved DMI Bolette Brødsgaard i 'meteorologens kommentar' på vejrtjenestens hjemmeside.

Frem til torsdag aften klokken 22 varsler DMI risiko for vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst. Dette kan give lidt højere vandstand ved Vestkysten og i fjordene ved Kattegat.

Derudover kan regnen, der forventes at falde torsdag, kombineret med de i forvejen fyldte vandløb kan give lokale oversvømmelser.

De kommende dage

Blæsevejret aftager kun langsomt i løbet af fredagen, samtidig med at vinden drejer i nordlig retning.

Og så kommer kulden.

Fredag aften er der således mulighed for, at der kommer sludbyger, særligt i Vestkysten, Fyn og Sjælland.

Vejrudsigten for weekenden byder gode chancer for sol, men også vinterlige byger. Temperaturen vil mange steder ligge omkring frysepunktet om dagen og ned til seks graders frost om natten.