DMI melder ud: 4 graders frost og sne på vej

Emil Martesen

56 uger siden

|

20/11/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det bliver en kold omgang.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vejret begynder så småt at finde tilbage til et normalt kedeligt efterårsvejr efter Danmark den seneste tid har været ramt af noget voldsomt vejr.

Men når der mandag tages hul på en ny uge, er der god grund til at ånde lettet op.

I første omgang skal endnu en gråvejrsdag dog lige passere.

Det skriver DMI.

Der venter os endnu en dag med mange skyer og mange steder også perioder med lidt regn.  Ca. 2 til 5 mm regn, men lokalt kan det holde tørt hele dagen.

De mange skyer og stedvis regn skyldes, at resterne af en gammel front stadig ligger henover Danmark og opdeler landet i en nordlig del med østenvind og temperaturer mellem 3 og 7 grader, og en sydlig del med lidt mildere temperaturer, 5 til 9 grader, næsten ingen vind og stedvis tåge.

Som dagen skrider frem rykker fronten dog langsomt sydover, vinden drejer i hele landet til mellem øst og nordøst og temperaturen falder en anelse, så der i nat lokalt i Nordjylland kan forekomme nattefrost.

Men når danskerne tirsdag slår øjnene op til en ny dag, så bliver der rig mulighed for at se solen - i hvert fald i nogle dele af landet.

Tirsdagen byder nemlig på lidt eller nogen sol og enkelte byger, som især på Bornholm kan være med slud. Temperaturen ligger mellem 2 og 6 graders varme, og svag til frisk vind omkring nordøst. Om aftenen og natten til dels klart vejr og især på Bornholm enkelte byger, der kan være med slud eller sne, men det bliver efterhånden mere skyet vestfra.

Temperaturen daler til ned mellem 4 graders frost og 2 graders varme, og svag til frisk vind omkring nordøst, som aftager og bliver svag til let fra skiftende retninger, i Jylland efterhånden svag til frisk vind omkring sydvest.

Og onsdagens vejr bliver ligeså.

Først på dagen ved Østersøen mulighed for lidt sol, ellers bliver det skyet med regn fra nordvest, der lokalt kan begynde som slud. Temperaturen stiger til op mellem 5 og 10 grader. Svag til frisk vind omkring sydvest, der tiltager og bliver frisk vind til kuling fra vest og sydvest, ved kysterne en overgang op til hård kuling med risiko for kraftige vindstød. Om aftenen og natten skyet og stedvis regn. Temperaturen mellem 6 og 11 grader, og frisk vind til kuling fra sydvest og vest, der drejer til omkring vest, på Bornholm en overgang op til hård kuling med risiko for kraftige vindstød.