DMI melder om stort vejrskifte: 25 graders varme på vej

Emil Martesen

17 uger siden

|

21/08/2024
Indland
Foto: Shutterstock
DMI melder om et stort vejrskifte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den seneste periode har budt på en blandet landhandel, når snakken falder på vejret.

Da danskerne fredag tog hul på weekenden fortsatte vejret i samme spor, hvor det ustadige vejr havde sit tag over Danmark.

Og det ustadige vejr ser bestemt ikke ud til at lakke mod enden i denne uge.

En front gik tirsdag eftermiddag i land i Vestjylland og har givet regn indtil midt på natten. Der har mange steder i dette område faldet omkring 25 mm regn.  Fronten er nu på vej med træge skridt mod øst, mens den har tabt pusten.

Det skriver DMI.

Midt på natten satte fronten gang i luften over Tyskland, og der blev dannet tordenbyger, som tog turen op over den østlige del af Lolland samt Falster.

Her oplevede mange, at der ud over regn og lynene også var kraftige vindstød. Man oplever tit, at der kommer vindstød, når der er en del lyn og torden i et område. Bygerne bevægede sig dog med pæn fart, så der kom omkring 10mm regn på 20 minutter mange steder på Falster.

Fra torsdag forventes ustadigt vejr med skyer, regn, byger og sol, men vejrudsigten er lidt usikker. Usikkerheden skyldes den tropiske storm Ernesto, som lige nu befinder sig sydsydvest for Newfoundland og er på vej mod De Britiske Øer.

Men selvom det ustadige vejr er kommet for at blive, så vil temperaturerne tage et nøk opad.

Når ugen synger på sidste vers kulminerer det hele med temperaturer op mellem 19 og 25 grader.