DMI melder om sne og 15 graders frost: Sådan bliver weekendvejret

Emil Martesen

51 uger siden

|

05/01/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI melder om sne og 15 graders frost.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Inden længe tager danskerne hul på weekenden, og det bliver en kold omgang.

For onsdagsvejret giver fortsat problemer for danskerne, der for alvor har kunnet mærke, at vinteren har bidt sig fast.

Og det ser bestemt ikke ud til at lakke mod enden.

I dag bliver nok den mest solfattige dag, men trods alt tørt de fleste steder. Dog får de sydligste egne i eftermiddag og i nat op til 5-10cm sne.

Indtil midt i næste uge kan vi nyder, at det bliver mest tørt vejr med en til dels blå himmel, men især omkring Østersøen kan det i perioder bliver mere skyet med enkelte snebyger. Om natten kan der nogle steder dannes rimtåge, der vil være svær at opløse, og derfor kan den komme til at drille indtil først på eftermiddagen.

Det skriver DMI.

I hele perioden kommer vi til, at have frostvejr, med temperaturer fra lige under frysepunktet og ned til 8 graders frost. Især i de områder hvor der dannes rimtåge kan den højeste dagtemperatur bliver omkring 7 graders frost. Især på Sjælland og Midt- og Nordjylland kan det klare vejr sende nattemperaturen ned til 15 graders frost.

I den sydøstlige del af landet faldt der onsdag store mængder regn. Nogle steder kom der mere end 50 mm. De store regnmængder har give problemer med oversvømmelser fra åerne i området. Med udsigt til lidt sne eller mest tørt vejr i området, vil vandstanden falde yderligere de kommende dage.

Og når lørdagen løber af stablen, så bliver der rig mulighed for at se til solen - men det betyder bestemt ikke, at du skal lade hue og handskerne ligge i skabet.

Det bliver nemlig bidende koldt med temperaturer op mellem frysepunktet og 8 graders frost og let til frisk vind fra øst og nordøst, i den sydlige del af landet stedvis op til hård vind. Om natten mange steder klart vejr og risiko for rimtåge. Her daler temperaturen til ned mellem 2 og 10 graders frost, stedvis ned til 14 graders frost. Svag til let vind fra nordøst, i den sydlige del af landet let til frisk vind fra øst og nordøst.

Og søndagens vejr ligner en tro kopi af lørdagens dog med risiko for rimtåge i formiddagstimerne. Temperaturerne ligger mellem 1 og 7 graders frost og svag til jævn vind fra nordøst, ved Østersøen stedvis frisk vind. Om natten til dels klart vejr og risiko for rimtåge, og måske lokalt lidt sne. Temperaturen daler ned til mellem 3 og 10 graders frost, lokalt ned til 12 graders frost. Svag til jævn vind fra nord og nordøst, ved Østersøen op til frisk vind, en overgang hård vind.