DMI melder om markant vejrskifte - men primært ét sted kan nyde det

Nicolai H

3 timer siden

|

15/01/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Forårssolen kommer på tidligt besøg - men det er ikke alle, der kommer til at nyde den.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vejrudsigten onsdag bliver alt andet end ensartet, så forbered dig på lidt af hvert.

Morgenen starter med let skyet vejr og lokalt dis, men der er også chance for sol, fortæller Mette Wagner, vagthavende meteorolog hos DMI.

”Der bliver mest sol i den nordlige og østlige del af Sjælland herunder i hovedstaden,” forklarer hun til B.T.

Sønderjylland kan dog ikke forvente de samme solstråler, og hen mod eftermiddagen trækker mere grå skyer ind over hele landet.

Temperaturen vil ligge mellem 4 og 8 grader, men natten byder på helt ned til frysepunktet.

”Der er risiko for pletvis glatte veje. Nok mest i Nordsjælland og Nordjylland. Og da der har været nedbør på det seneste, som ligger på vejene, er der risiko for glatte veje. Så vær opmærksom på det og kør efter forholdene,” advarer Mette Wagner.

Bilister bør derfor være ekstra forsigtige, når de triller ud på vejene. Med en vejrudsigt der skifter mellem sol, dis og frost, er det bedste råd at være forberedt på det uventede.