DMI melder om kæmpe vejrskifte: Her vender regnen tilbage

Emil Martesen

25 uger siden

|

24/06/2024
Indland
Foto: Shutterstock
DMI melder om et kæmpe vejrskifte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom det snart er tre uger siden, at danskerne ifølge kalenderen tog hul på sommeren, så har der ikke ligefrem været god grund til at trække på smilebåndet, når snakken har faldet på vejret.

Indtil videre har junivejret budt på regn, torden og blæst, men nu ser det ud til, at der er god grund til at klappe lidt ekstra i hænderne.

De seneste dage har solen for alvor meldt sin ankomst, og inden længe tager temperaturerne også et nøk opad.

Danskerne har nemlig taget hul på en ny uge, hvor vejret kommer til at vise sig fra sin bedste side.

Et højtryk sørger nemlig for tørt vejr til Danmark de næste dage frem til torsdag.

Generelt vil solen dominere, men her mandag vil dagen stedvis starte ud med skyet vejr.

Det skriver DMI.

Men som ugen skrider frem, viser vejret prøver på endnu flere af de sommerlige tendenser.

I ugens løb bliver det gradvis varmere, og onsdag og torsdag kan man stedvis nå op over 25 graders varme. Detaljerne for hvor højt op man kommer i temperatur er endnu lidt usikker, men torsdag bliver nok ugens varmeste dag.

Det meste af ugen bliver ellers tørt med en del sol, og først når vi når frem til fredag bliver det solrige vejr byttet ud med mere ustadigt vejr.

Her vil der nemlig blive perioder med regn eller byger, der måske stedvis kan blive ret kraftig og med torden, men også lidt eller nogen sol ind i mellem.