DMI melder om 18 grader - men det stopper ikke her

Emil Martesen

38 uger siden

|

31/03/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI melder om 18 grader, men ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Påsken er i fuld gang og det samme er det omskiftelige vejr.

For selvom vejret viste sig fra sin bedste side, da danskerne tog hul på påsken, så har piben nu fået en anden lyd.

Vejret er nemlig endnu engang blevet en blandet landhandel.

Og det ser unægtelig ud til, at de kommende dage ikke bliver nogen undtagelse.

Søndagens vejr byder nemlig på endnu mere ustadigt vejr. Er man til skyer, regn, og temperaturer mellem 6 og 10 grader, så skal man drage mod vest. Hvis man er til lidt højere temperaturer, mellem 12 og 18 grader, forholdsvis tørvejr og perioder med, til dels sløret, sol, så er det i de østlige egne, at man skal befinde sig.

Det fine, til dels sløret, solskinsvejr i de østlige egne bliver ikke ved. I løbet af dagen bliver det skyet og der kan komme lidt regn, især Vestsjælland. Prognoserne er noget uenige om, hvor meget nedbør der kommer og hvor nedbøren falder.

Det skriver DMI.

Men det stopper ikke her.

Anden påskedag, mandag, er starten på april måned. I april skal vi forvente at alt kan ske, i hvert fald hvis man taler om vejr. I april kæmper vinteren med at holde fast og sommer prøver at komme tidligere.

Dette års anden påskedag bliver en våd gråvejrsdag. Et frontsystem med flere små lavtryk, som perler på en snor, bevæger sig på tværs af landet og giver regn til store dele af Danmark. Først på dagen i de sydlige egne, men mandag aften og natten til tirsdag også i de nordlige egne.