DMI med uhørt melding: 20 graders varme på vej

Emil Martesen

3 dage siden

|

13/10/2024
Indland
Foto: Shutterstock
DMI deler en uhørt melding.

Dagens topnyheder

For nyligt stemplede efterårsvejret ind, og siden da har det fået sit tag over Danmark.

Men inden længe får piben angiveligt en anden lyd.

De sommerlige tendenser vender nemlig tilbage for en stund.

I første omgang skal søndagens vejr dog overstås.

Den starter mest skyet og med regn i næsten hele landet, men i løbet af i dag bliver der bedre plads til solen, dog fortsat med spredte byger.

Særligt i den sydlige del af landet bliver det blæsende med op til en frisk vind fra vest og nordvest. Temperaturerne når op mellem 10 og 12 grader.

Det skriver DMI.

Når weekenden lakker mod enden og en ny uge står for døren, så venter der danskerne en forsmag på det særdeles flotte vejr.

Mandag og tirsdag bliver nemlig kun med enkelte byger, og der skal nok blive mere plads til solen.

Temperaturerne holder sig dog på beherskede 10 til 13 grader.

Det bliver der dog lavet om på, når et lavtryk sydøst for Grønland bevæger sig mod De Britiske Øer, og med sig bringer det kold arktisk luft.

Men den kolde luft er ikke noget Danmark skal frygte, for lavtrykket sender den kolde luft til Den Iberiske Halvø.

Varmen, der her i weekenden ligger over Portugal og Spanien, bliver så samtidig sendt højt mod nord. Og varmen får vi glæde af i Danmark, når vi kommer til torsdag. 

Torsdag og fredag vil temperaturerne komme opover 15 grader mange steder i landet, og meget lokalt kan 20 grader nydes både torsdag og fredag.

Det bliver dog ikke i vindstille vejr og med skyfri himmel. En langstrakt frontzone vil ligge lige vest for Danmark og i perioder sende skyer indover os.

Vinden vil også være i sit friske hjørne, men vindretningen er af den milde, sydlige variant.