DMI med trist nyt i ny sommerprognose

Emil Martesen

25 uger siden

|

23/05/2024
Indland
Foto: Shutterstock
DMI deler trist nyt i ny sommerprognose.

Dagens topnyheder

Selvom kalenderen siger forår, så viser vejret for alvor prøver på de sommerlige tendenser.

Den seneste periode har solen og de høje temperaturer for alvor fået sit tag over Danmark.

Og inden længe står sommeren for døren, og det gode vejr har bestemt ikke skruet ned for danskernes forventninger.

Men hvor længe bliver det så ved?

Heldigvis peger DMIs prognoser på, at vi får en ganske god sommer, der bliver præget af varme omkring eller lidt over gennemsnittet.

Selvom prognoserne antyder, at de gode takter vil fortsætte, så er der desværre også lidt malurt i bægeret.

Juli måned ser nemlig ud til at blive præget af ustabilt vejr.

Prognoserne som DMI skriver om, er ikke helt enige, men lige nu peger vejrtjeneste på, at juli kommer til at blive præget af mere nedbør end normalt.

Højtryk eller lavtryk? Stor usikkerhed præger prognoserne

Mens nogle modeller forudsiger højtrykspræget vejr, hvilket ville betyde mere sol og tørke, er der andre prognoser, der peger på en overvægt af lavtryk.

Dette ville resultere i mere ustadigt vejr med hyppige skift mellem regn, skyer og solskin.

Denne usikkerhed gør det svært at give en præcis vejrudsigt for juli, men tendensen peger mod en blanding af forskellige vejrtyper, dog med mere nedbør end normalt.

Moderat sommervarme og risiko for mere regn

Hvis juli bliver præget af det ustabile vejr, som nogle prognoser beskriver, vil temperaturen for det meste være moderate eller halvkølige sommertemperaturer. Kun i korte perioder, når vinden skifter til syd eller sydøst, vil varmen nå op til os. Samlet set forventes temperaturen at ende omkring normalen for juli måned.

Nedbørsmængderne er som sædvanligt usikre, men sandsynligvis vil de ligge fra normal til noget over det normale for juli. Der er også en lille risiko for, at nedbøren bliver en del over det normale.

Det forventes, at der vil være større regionale forskelle, med mest nedbør i den vestlige del af landet.

Så mens slutningen af maj og det meste af juni forventes at blive varmt og med minimalt nedbør, så er det en lottokupon hvad der ventes os i juli.