Selvom kalenderen siger forår, så viser vejret for alvor prøver på de sommerlige tendenser.
Den seneste periode har solen og de høje temperaturer for alvor fået sit tag over Danmark.
Og det har i den grad bestemt ikke skruet ned for danskernes forventninger, når sommeren står for døren.
Temperaturen er flere steder i landet omkring de 25 graders varme, og når solen kigger frem fra skyerne, føles det meget varmere.
De lange bukser er erstattet med shorts, eller nederdal, og der dufter dejligt af grillmad rundt omkring i det danske land.
Hvor længe bliver det så ved?
Heldigvis peger DMIs prognoser på, at vi får en ganske god sommer, der bliver præget af varme omkring eller lidt over gennemsnittet, så der kommer formentlig til at være mange dage, som dem vi oplever netop nu.
Desværre så kommer der også lidt malurt i bægeret.
Juli måned ser nemlig ud til at blive præget af ustabilt vejr.
Prognoserne som DMI skriver om, er ikke helt enige, men når DMI kommer med et bud på, hvordan juli bliver, så forventer de i øjeblikket, at juli kommer til at blive præget af mere nedbør end normalt.
Højtryk eller lavtryk? Stor usikkerhed præger prognoserne
Mens nogle modeller forudsiger højtrykspræget vejr, hvilket ville betyde mere sol og tørke, er der andre prognoser, der peger på en overvægt af lavtryk.
Dette ville resultere i mere ustadigt vejr med hyppige skift mellem regn, skyer og solskin.
Denne usikkerhed gør det svært at give en præcis vejrudsigt for juli, men tendensen peger mod en blanding af forskellige vejrtyper, dog med mere nedbør end normalt.
Moderat sommervarme og risiko for mere regn
Hvis juli bliver præget af det ustabile vejr, som nogle prognoser beskriver, vil temperaturen for det meste være moderate eller halvkølige sommertemperaturer. Kun i korte perioder, når vinden skifter til syd eller sydøst, vil varmen nå op til os. Samlet set forventes temperaturen at ende omkring normalen for juli måned.
Nedbørsmængderne er som sædvanligt usikre, men sandsynligvis vil de ligge fra normal til noget over det normale for juli. Der er også en lille risiko for, at nedbøren bliver en del over det normale.
Det forventes, at der vil være større regionale forskelle, med mest nedbør i den vestlige del af landet.
Så mens slutningen af maj og det meste af juni forventes at blive varmt og med minimalt nedbør, så er det en lottokupon hvad der ventes os i juli.