Danskerne har søndag morgen slået øjnene op til en ny dag, der endnu gang bød på en kold nat. Temperaturen kom mange steder ned på frysepunktet, og enkelte steder 1-3 graders frost.
Temperaturerne har dog taget et nøk opad, som dagen er skredet frem, og vejret i dag byder på nogen eller en del sol. Solen vil især skinne ned over den nordlige del af landet, hvor den dog sløres lidt af højtliggende skyer. De sydlige egne får mere skyet vejr, hvor sol og skyer veksler. Her kan der også komme enkelte lette byger.
Det skriver DMI.
Men som weekenden lakker mod enden, så gør forårstendersene det samme.
Når søndagen synger på sidste vers bliver dagens temperatur, som med solens hjælp kommer op mellem 6 og 10 graders varme, igen erstattet af køligere vejr.
Men ondt bliver værre.
I nat bliver det igen koldt med temperaturen tæt ved frysepunktet, og det hele kulminerer i de østlige egne, hvor der ser ud til at falde lidt slud og tøsne.
Det kan nok overraske på en mandag morgen, hvor mange bilister har fået sommerdæk på bilerne. Så opfordringen fra DMI er, at passe på de glatte veje, når du i morgen tager hul på en ny uge.