Nu er det slut for 'Vild med dans'-stjerne

Emil Martesen

35 uger siden

|

18/04/2024
Indland
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Nu er det slut for 'Vild med dans'-stjernen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Han har fået en høj stjerne hos mange danskere i det populære underholdningsprogram 'Vild med dans'. Faktisk har ingen anden danser i nyere tid har opnået samme brede popularitet og opbakning hos danskerne end Silas Holst.

Men det eventyr synger for alvor på sidste vers efter en lang karriere i "Vild med dans" på TV 2 og på de skrå brædder over hele landet i store musicalsucceser

Sådan skriver Vejle Musikteater i en pressemeddelelse.

"Efter et helt liv med dans er tiden kommet til, at jeg sætter mine dansesko på hylden - i hvertfald professionelt. Jeg må erkende, at kroppen ikke er så ung som den har været, og derfor føler jeg, at tiden er inde til at tage hul på en ny etape af min karriere", siger Silas Holst og fortsætter:

"Dansen har været udgangspunktet for hele min karriere, den har fyldt alt, og jeg har elsket at danse altid. Jeg har mange utroligt dejlige minder med dansen, både fra min medvirken i "Vild med dans" og på scenen i en lang række forestillinger. Om et år starter et nyt og spændende kapitel i min karriere. Herefter vil jeg fokusere på musicalroller, hvor sang og skuespil er i centrum - men måske der engang i mellem sniger sig et enkelt dansetrin ind."

Skabte tv-historie i "Vild med dans"

Silas Holst har danset siden han var to år gammel. Han repræsenterede Danmark ved verdensmesterskaberne i dans i 2004, og det store folkelige gennembrud fik han i "Vild med dans" i 2008 hvor han medvirkede for første gang.

Han har i alt været med ni gange, og med tre sejre er han den mest vindende danser i programmets historie. Mest mindeværdigt er triumfen fra 2019, hvor han og skuespilleren Jakob Fauerby dansede sig ind i historiebøgerne og blev det første samkønnede par i verden, der vandt i programmet.

Masser af musicalsucces

Ved siden af "Vild med dans" er han blevet det seneste årtis største mandlige musicalstjerne herhjemme med hovedroller i en perlerække af store succeser, bl.a i Dirty Dancing, Grease, Crazy for You, Anything Goes, Saturday Night Fever - The Musical, Flashdance - The Musical, The Book of Mormon, Kinky Boots og Moulin Rouge - The Musical.

Over en million teaterbilletter er der solgt til de musicals han har spillet hovedrollen i. Læg dertil en Reumert-nominering for "Årets Danser" i 2017 og vinder af Reumert-statuetten for "Årets Mandlige Hovedrolle" i 2022.

Derudover er han bl.a. blevet nr. tre i Dansk Melodi Grand Prix, har turneret med boybandhits fra 90'erne i The Boyband Tour, skrevet flere bøger, været dommer og deltager i forskellige tv-shows, holder foredrag over hele landet om mobning og kører sin egen danseskole.

Afskedssæson med to ikoniske danseroller på scenen

Nu siger Silas Holst stop med dansen på et professionelt niveau. Men han tager lige en sidste omgang i manegen i den kommende teatersæson i to forestillinger, han selv har været med til at vælge; først som kongen af dansegulvet, Tony Manero, i discoklassikeren Saturday Night Fever - The Musical fra september, og derefter som ballroomdanseren Scott Hastings, der går sine egne veje i danmarkspremieren på Strictly Ballrom - The Musical, baseret på Baz Luhrmanns kultfilm af samme navn fra 1992.

Derefter er det slut med store dansehovedroller i musicals. Men publikum kan godt glæde sig til, at han vil spille og synge andre roller fremover, dog ikke i de bærende dansepartier.

Man kan opleve Silas Holst i sin afskedssæson som danser i Saturday Night Fever - The Musical og Strictly Ballrom - The Musical. Forestillingerne opføres kun i Falkonersalen i København, Vejle Musikteater og Musikteatret Holstebro.