DMI med trist nyt: Bidende kulde med 7 graders frost på vej

Emil Martesen

56 uger siden

|

21/11/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det bliver en kold omgang, når der tages hul på weekenden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vejret begynder så småt at finde tilbage til et normalt kedeligt efterårsvejr efter Danmark den seneste tid har været ramt af noget voldsomt vejr.

Men når ugen så småt lakker mod enden, er der ingen grund til at ånde lettet op.

Det bliver nemlig bidende koldt, når der tages hul på weekenden.

I første omgang skal endnu en gråvejrsdag dog lige passere.

Tirsdag byder på mest tørt vejr og først skyet, men i løbet af dagen klarer det stedvis noget op, og solen kan kigge frem, især i et bånd fra Nordsjælland, over Fyn til det sydlige Jylland. I resten af landet dog forsat mest skyet og mulighed for enkelte lette byger, og man må vente til i aften på en opklaring. Luften er kølig og temperaturerne vil holde sig mellem 2 og 6 grader, og vinden bliver svag til frisk omkring nordøst.  

I den kommende nat får vi stort set tørt og ret klart vejr med aftagende vind og let frost de fleste steder.

Onsdag og torsdag ventes gråt, vådt og blæsende vejr. Det er et dybt lavtryk ved Østgrønland, som de kommende dage ventes at bevæge sig ned over Norskehavet og Skandinavien. De tilhørende fronter vil give os en del regn og blæst, og især på torsdag ventes op til hård, eller måske stormende kuling, fra vest og nordvest, og der kan forekomme vindstød af stormstyrke flere steder i landet, især i Vestjylland.

Efter lavtrykket og fronterne har passeret, vil vinterligt kold luft fra fredag strømme ned over Danmark fra nordvest og nord. Det kommer vinterlige byger og vi må regne med udbredt nattefrost.

Det skriver DMI.

Når kalenderen siger fredag bliver det med lidt eller nogen sol, men også byger, der kan være med slud eller tøsne. Dagtemperaturen bliver mellem 2 og 6 grader, om natten ned mellem 4 graders frost og 3 graders varme. Jævn til hård vind omkring nordvest, ved kysterne op til kuling og ved vestkysten stedvis hård kuling, der efterhånden aftager og bliver let til frisk omkring nord.

Men det stopper ikke der.

Nogen sol de fleste steder, men også byger, stedvis med slud eller sne. Om natten til dels klart vejr og kun enkelte lokale byger af slud eller sne. Dagtemperaturen mellem 2 graders frost og 3 graders varme, og som dagen skrider frem daler til ned mellem 7 graders frost og 2 graders varme. Let til frisk vind omkring nord, der om natten aftager og bliver svag til jævn omkring nord eller fra skiftende retninger.