Vi har netop taget hul på den tredje dag i denne uge, og vi må indrømme, at DMi havde ret, da de meddelte, at det næppe kunne blive meget smukkere vejr end denne uge.
Samtlige dage har nemlig budt på blå himmel og masser af sol, og selvom temperaturen ikke er i den høje ende, så er det nu alligevel dejligt.
I dag onsdag den 25. marts forventes det, at der bliver tørt med en del sol, og temperaturen vil ligge på mellem 5 til 10 grader. Der forventes en let til frisk vind omkring syd, mens der ved kysterne kan komme hård vind.
I nat bliver det koldt igen, da der kan komme ned til -3 graders frost.
Vejrudsigten resten af ugen
I morgen torsdag fortsætter det flotte vejr. Der bliver tørt med en del sol, og tempeaturen kan snige sig helt op til 11 grader. Lunest bliver det i Vest- og Nordjylland.
Om natten dykker temperaturen igen, og der kan blive ned til -3 grader.
Fredag får vi ugens måske varmeste dag. En tør dag med masser af sol kan nemlig ende helt oppe på 12 graders varme. I løbet af aftenen og natten dykker temperaturen igen, så vi ender omkring de -2 grader.
Lørdag bliver der fortsat mest tørt og lidt sol. Temperaturer omkring 5 til 10 grader.
Søndag er den sidste dag i ugen, og den eneste dag hvor prognosen ikke lyder på tørt og solrigt. Her bliver det i stedet overskyet med med muligheder for byger.
Det kan både være slud og sne, mens temperaturen forventes at ligge på mellem 3 og 6 grader. I løbet af natten kan der komme helt ned til -5 grader.