Efter en periode med en del blæst og lave temperaturer, er vejret igen begyndt at ændre sig. For de fleste vil det være til det bedre, da temperaturen kommer til at stige i løbet af de kommende dage.
Derefter begynder vejret dog igen at gå den modsatte vej, hvor der vil komme en kulde ind over landet, og der er sandsynlighed for, at vi kommer til at se sneen falde.
DMI meddeler på deres hjemmeside, at der i slutningen af januar samt februar vil komme en kulde ind over landet, og der vil vi med stor sandsynlighed få det ‘rigtige’ vintervejr, som vi indtil videre ikke har set.
Det betyder efter alt at dømme, at der i løbet af slutningen af januar samt i februar forventes at komme sne. Begge måneder bliver dog bedre end de plejer, hvert fald hvis man ser på temperaturen, da DMI forventer, at temperaturen vil ligge højere end normalen.
Varmen kommer først
Inden vi skal til at tænke over sne og kulde, er det tid til lidt varme først. Allerede i dag vil temperaturen flere steder ligge på 8 grader. Det vil dog blive en dag med regn eller finregn, og så vil der formentligt være skyet mange steder i landet.
Tirsdag stiger temperaturen til 9 grader. Det bliver igen en dag med regn hist og her, men det forventes også, at der kommer noget sol i løbet af dagen. I løbet af aftenen vil der komme lidt let frisk vind, mens der i løbet af natten forventes dis og regn.
Onsdag stiger temperaturen yderligere. Der forventes 10 grader, og en overskyet morgen, men det klarer op i løbet af dagen, og så forventes der nogen sol.
Resten af ugen forventes det, at temperaturen vil ligge på omkring de 8 grader. De fleste dage bliver milde, lidt regn hist og her, men der kommer også sol i perioder.