Nu er der kommet ny benzin: Disse bilejere skal passe på

Henrik Rothenbücher

259 uger siden

|

03/01/2020
Indland
Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix
Er din bil godkendt til at køre rundt på den nye type benzin? Se herunder om din bil kan klare det, eller om du skal holde dig til den gamle slags.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da 2019 blev til 2020 betød det også, at der kom en ny type benzin på markedet i Danmark. Det er en grønnere type benzin, men det er ikke en slags benzin, som duer til alle biler.

Derfor er derfor flere bilejere, der skal passe på, når de tanker deres bil for eftertiden. En optankning med den nye benzin kan nemlig resultere i en ødelagt bil.

Den nye type benzin der er tale om, er en såkaldt E10-version, som indeholder 7.6 % bioethanol. Den erstatter således den tidligere E5-version, der kun indeholdte 5.75 %. 

Resultatet skulle være, at CO2-udledningen vil mindskes med 200.000 i Danmark hvert år.

Pas på hvis du kører i disse biler

Det er desværre ikke alle bilejere, der kan bidrage til at formindske CO2-udslippet. Det er nemlig ikke alle biler, der kan tanke den nye E10-benzin.

Herunder kan du se, hvad det kræver for din bil, for at du kan tanke den nye E10-benzin, som blandt andet kan få dig til at køre endnu længere på literen.

Alle benzinbiler der er produceret efter den 1. januar 2011 er godkendte til at kunne køre på den nye version. Biler der er produceret før 2011 kan dog få problemer.

Du bør på forhånd få tjekket, om din bil er godkendt til at køre på den nye type brændstof, inden du sætter dig ind i din bil. Du kan via denne hjemmeside se, om din bil er godkendt til den nye type E10-benzin.